Funktionsbeskrivelse for Almen Medicin Uddannelseskoordinator (AMU)
Som Uddannelseskoordinator Almen Medicin varetager man nogle opgaver for regionen inden for et tildelt geografisk område.
Opgaver i forhold til udvikling og planlægning af praksisområdet
Sikrer og fremmer kvaliteten i den kliniske basis-, introdukti-ons-, og hoveduddannelse indenfor Almen Medicin generelt, i samarbejde med hospitalerne og Det Regionale Råd for Læ-gers Videreuddannelse.
- Deltager i fordelingen af yngre læger til de respektive tutor-praksis.
- Bistår de almenmedicinske postgraduate kliniske lektorer i ko-ordination af den kliniske og teoretiske uddannelse i Almen medicin.
- Deltager i udvælgelsen af læger til ansættelse i introduktions-stillinger og hoveduddannelsesforløb.
- Rådgiver hospitaler og afdelinger med henblik på at sikre praksisrelevansen af hospitalsdelen af uddannelsen, i samarbejde med de postgraduate kliniske lektorer i Almen medicin.
- Rådgiver Videreuddannelsesregion Nord om håndteringen af problematiske uddannelsesforløb.
- I samarbejde med de postgraduate kliniske lektorer i Almen medicin (PKL) medvirker uddannelseskoordinatoren til at im-plementere pædagogiske metoder, så den yngre læge får et stort udbytte af uddannelsen
- Har ansvar for, og deltager i, temadage og undervisning i for-bindelse hermed.
- Koordinerer indsamling af evalueringsskemaer vedrørende ud-dannelsesforløbene, samt afrapportering heraf, til Det Regio-nale Råd for Lægers Videreuddannelse.
- Deltager i samarbejde på landsplan med henblik på erfaringsudveksling og udvikling af praksisområdet og deltager i uddannelsesudvalgsmødet i Region Midtjylland. Dvs. at uddannelseskoordinatoren ved ansættelse forpligter sig til at deltage i regionale og nationale møder for uddannelseskoordinatorerne.
Opgaver i forhold til uddannelsessøgende læger
Har den løbende kontakt til yngre læger under uddannelsen i almen praksis.
- Er vejleder og ressourceperson for den yngre læge gennem hele uddannelsesforløbet.
- Assisterer den uddannelsessøgende læge ved håndtering af uhensigtsmæssige forløb
- Stimulerer oprettelsen af et netværk for de uddannelsessøgende læger i Almen medicin.
Opgaver i forhold til tutorlæger og andre vejledere
- Er vejleder og ressourceperson for tutorer i almen praksis.
- Assisterer tutorlægepraksis ved håndtering af uhensigtsmæssige forløb.
- Foretager en løbende opfølgning på kvaliteten af uddannelsen i tutorpraksis og på hospitalsafdelinger, der indgår i hoveduddannelsen, i samarbejde med de postgraduate kliniske lektorer i Almen medicin.
- Udbreder kendskabet til målbeskrivelsen for almen medicin, og de lærings- og evaluerings-metoder, som målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammer anviser, i samarbejde med de postgraduate kliniske lektorer i Almen medicin
- Har ansvar for, og afholder, pædagogiske kurser for tutorlæger sammen med de postgraduate kliniske lektorer i Almen medicin. Det forventes dermed også, at uddannelseskoordinatoren holder sig orienteret om overordnede tendenser og udvikling i den medicinske pædagogik.
Opgaver i forhold til uddannelsesstederne
- Deltager i rekrutteringen af tutorpraksis.
- Koordinerer, udarbejdelsen af uddannelsesprogrammer. i samarbejde med de postgraduate kliniske lektorer i Almen medicin.
- Arbejder i et geografisk afgrænset område i tilknytning til ét eller flere hospitaler. Her er koordinatoren forpligtet til at holde kontakt til det/de tilknyttede hospitaler og efter behov deltage i videreuddannelsesmøder og andre møder med hospitalerne.
Formelle kvalifikationskrav til Uddannelseskoordinatorer
-
Være praktiserende læge med praksis i Region Midtjylland
-
Have erfaring som tutorlæge
-
Have gennemført et tutorlægekursus
Se den samlede funktionsbeskrivelse for AMUen.
Ved ansættelse forpligter Uddannelseskoordinatoren sig til at deltage i regionale og nationale møder for Uddannelseskoordinatorerne.